Om Hornslet 98

Velkommen til Hornslet 98

Truppen

Hornslet 98 er en flok drenge, der elsker at spille fodbold!
De har et super kammeratskab og er faktisk meget dygtige til selve spillet. Langt de fleste spillere på holdet har spillet fodbold siden de var 5 år.

De har altid haft et super kammeratskab, og når der er kommet nye spillere til, har de altid været super dygtige til at få en ny spiller integreret på holdet.

De bedste rækker

Holdet har altid spillet i den bedste række. Hele vejen igennem 5-mands og 7-mands, har holdet været i den bedste halvdel af a-rækken.

I 2009 blev holdet meldt til i 11-mands rækken, selvom den række var for drenge der var 1 år ældre. Holdet blev meldt til i b-rækken i efterårssæsonen. De spillede 10 kampe, og vandt puljen helt suverænt.


I foråret skulle holdet spille i A-rækken, og stadig mod drenge der var 1 år ældre. En meget smal trup resulterede i et samarbejde med vores mangeårige venskabshold Virup. Der kom 4 spillere for at hjælpe os i foråret, og vi endte midt i rækken. Flot præstation mod nogle til tider store drenge!

Mesterrækken

I efteråret 2010 valgte vi at tage chancen med at tilmelde holdet i mesterrækken. I sommerpausen kom der heldigvis 2 spillere mere til truppen fra Skødstrup, og vi havde nu en rigtig god trup.
Efterårssæsonen i mesterrækken blev en rigtig god oplevelse. Mange rigtig flotte præstationer, og kun enkelte klare nederlag.

Da sæsonen skulle gøres op, havde vi som det første hold nogensinde i Hornslet, kvalificeret os til den bedste række i Danmark.

Store forventninger

Vi er et hold, der kæmper for hver en bold, arbejder stenhårdt, og fokuserer på dét, vi er gode til.
Vi forventer at få en rigtig god forårssæson, og vi tror på at vi kan overraske endnu engang og kvalificerer os til mesterrække 1 i U14.

Vi har 4 leveregler som alle står inde for: Holdånd, Fight, Disciplin og Venskab.

Forældreholdet

Hornslet 98 er også kendetegnende for et super forældrehold. Der er altid stor opbakning fra alle forældre, og der er aldrig dårlig opførsel fra forældrene under kampene.
Der er ligeledes rigtig god opbakning fra forældrene til drengenes træning.

Træningstider

Drengene har trænet siden januar. Vi træner mandag, onsdag og torsdag fra 18.15-20.15.